Aller Media/Holding

Old-Timerne i medieverdenen

Onsdag 22. februar var GO-T på besøg hos

Aller Media/Holding på Havneholmen.

 

Vi var 43 medlemmer der mødtes i receptionen, hvor vi fik udleveret vores gæstekort og blev modtaget af arkivchef Kjeld Damgaard, som viste os rundt i det supermoderne hus, mens han i to timer gav os en beskrivelse af koncernens historik.

Tiden fløj af sted, fordi Kjeld fortalte både levende og med humor, så vi bare ikke kunne høre nok.

Aller blev stiftet i 1873 under navnet ”Carl Aller Etablissement A/S i København” af Carl Aller og hans hustru Laura og 1874 udgav man det første magasin, der kaldtes ”Nordisk Mønster Tidende” (det nuværende ”Femina”). Carl stod for det tekniske og Laura redigerede bladet, som især var et kvindeblad. Hendes mand syntes efterfølgende, at de også skulle udgive et magasin for hele familien, og selv om Laura havde nok at se til med det første blad, pasning af hjemmet, børnene og hvad der ellers er en kvindes lod, blev hun også redaktør på det den nye udgivelse, der så dagens lys i 1877 under navnet ”Illustreret Familiejournal”. Ikke nok med det! De begyndte snart efter, at udgive blade i Sverige og Norge og senere fulgte Finland med.

Efter mange år i Valby og andre steder, blev det besluttet, at samle hele redaktionen under ét tag og man fandt en passende byggegrund på Havneholmen, der er en kunstig ø og pudsigt nok er fyldt op med jord fra bl.a. Valby. Så man kan sige, at Aller er kommet hjem igen.

Da Danmarks første jernbane, som gik mellem København og Roskilde skulle bygges, var en del af terrænet i Valby for kuperet til at lokomotiverne kunne køre op ad bakkerne og der blev planeret et stort areal, og jorden der blev hældt i Københavns havn, blev til det nuværende Havneholmen.

Det første spadestik til det nye domicil blev foretaget af 100 årige Else Frederiksen, som var Allers ældste medarbejder, hun var dog stoppet med at arbejde, og huset blev indviet i august 2009.

Det er en fantastisk bygning, der for at følge grundens kontur, blev bygget som en trekant, i lighed med et skib. Der er gjort meget, for at alt skal være så miljø og arbejdsvenligt som muligt. Murene som er af glas og stål er konstrueret på så sindrig en måde, at selv når solen bager mest, trænger varmen væk, så der stadig er et behageligt indeklima og netop p.g.a. det meget glas, kommer dagslyset ind næsten overalt. Huset er bygget op som et atrium, i otte etager, med en flot trappe med glasrækværk hele vejen op til øverste etage og selv om der er store kontorlandskaber, er lydniveauet meget lavt, da der er tæpper på alle gulvene og andre støjdæmpende foranstaltninger.

Heldigvis skulle vi ikke rundt på alle 18.000 m2,( + de 10.000 i kælderen), men kørte med elevator op til 7. etage, hvor Kjeld fortalte om koncernens grundstart, opbygning, om deres visioner o.m.a. som det fører for vidt, at komme ind på her. Mens vi lyttede til Kjeld, nød vi den fantastiske udsigt, over Amager og København.

De mange ”lamper” der hænger ned fra taget, er ikke lamper, men ”vejr-balloner”, der hver især er tilknyttet en computer, så de skifter farve, alt efter hvordan vejret bliver og hvordan vinden blæser. Nogle af deltagerne, som havde set dem i mørke udefra, fortalte at de så fantastiske ud og nu fik de ydermere en forklaring på dem.

Vi kom ikke ind på Bettina Allers kontor, men fra atriet så vi det øverste af en 5 ½ m. høj Mbisi (ikke at forveksle med indianernes totempæl), som hun havde bragt med hjem fra New Guinea og vi fik fortalt om alle de kvaler den skulle igennem, før arkitekterne lod den komme ind i huset, fordi man frygtede mider eller andre skadedyr.

Der er også et helt anegalleri af dynastiet Aller. Lige med undtagelse af Carl og Lauras døtre, da de jo bare skulle giftes væk, så de var vist ikke i så høj kurs, som sønnerne, der fulgte i forældrenes fodspor.

Vi var inde i et lokale, hvor møblementet kom fra trykkeriet Bianco Luno og dengang brugt til bestyrelsesmøder. Aller havde nemlig samarbejdet med trykkeriet, ligesom H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og andre kendte fik trykt deres udgivelser her. Nu bruges lokalet til møder næsten hver dag.

Efter en del spadseren videre rundt, mente Kjeld Damgaard vist, at vi havde fået nok og vi fortsatte til kantinen, hvor der ventede os noget lækkert og højt belagt smørrebrød, samt øl, sodavand og kaffe.

Herefter drog vi hver til sit. En oplevelse rigere og nogle interessante timer sammen med en stor del af Grafisk Old-Timers herlige medlemmer.

LL