3 Skønne dage på Lolland

På parkeringpladsen

Miguel og hustru

Skrædderens bod

Skrædderens logo

I skrædderboden

Hemmelighen

I købmandens bod

En bolig

De to blider

Her står nogle af dem der ikke var med til at trække i tovet

"Kommandersergenten"

Det er lige ved, at stenen rammer fuglen

Frokost i "Den Gyldne Svane"

Middelalderfrokost i træskålen

Ridderkonkurrencen begynder

Ridderen ramte løget

Ridder Henrik Svane spiddede noget

Den ædle ridder Henrik Svane, som var vores favorit

Bueskytten

Her prøver Erik Ib

og så er det Sabines tur

og her er Margit i gang

J.P. prøver også

Det er Bjarnes tur

Sørme om Lonnie ikke også skulle prøve

Målene vi skød efter med mere eller mindre held

Sådan stablede de brænde dengang

Vi fik lige en snak med smeden på vejen ud

Lonnies værelse inden der blev rodet

med en lille terrasse

Hotellets terrasse, hvor vi klumpede os sammen inden middagen

Smålands havet

Dagens forret

Mogens har fået flag på bordet

Maribo domkirke

Skabet i landemodesalen

Augustineralteret

Birgittaalteret

Gammel bibel

Forgyldt alterkalk

Leonora Christines gravsten

På kirkegården

Smørrebrød linet op på Fuglsang museum

Motiv fra Møns Klint

Nogle natursten

Rødder ophængt i loftet

Rune bosses jordprøver

og Camilla Berners

Dodekalitten

Krokodille Zoo

Madtid

Årets sommertur 2018.

Dag 1 28.08.
Vi kørte i egne biler til Middelaldercentret på Lolland, hvor vi mødtes på parkeringspladsen. Indenfor blev vi modtaget af vores guide, Miguel og hans hustru, som han havde under oplæring. De havde et herligt samspil, så omvisning blev både lærerig og morsom. Miguel startede med at fortælle om centret generelt, bl.a. at det blev etableret for 25 år siden. Efter introduktionen om lægeplanter osv. gik vi til skrædderiet, mens han fortalte om det vi gik forbi undervejs. Hos skrædderen fik vi en hel del at vide om stofferne i middelalderen. De var lavet primært af hør og uld og forarbejdet på forskellige måder, lige fra det groveste der kradsede meget til det fineste der var mere behageligt. Det fine måtte købes i Frankrig og var ikke for almindelige
mennesker da det var meget kostbart. Vi så strudel huer som man troede de havde set ud, men havde senere fundet en skabelon over virkelighedens huer og der var stor forskel. Over for skrædderens bod, som det hed dengang, selvom det var et helt hus, var ”hemmeligheden”, som kunne være med flere sæder, så man kunne hygge sig sammen.
Vi gik videre til købmanden og det var et givtigt erhverv. Her kunne købes krydderier sæbe, ris, salt, som var en livsnødvendighed, og alskens andre ting. Meget blev hentet hjem fra udlandet. Risene blev købt i Italien og kostede 80 rigsdaler. Det svarede til, at man kunne købe en ridderhest med udstyr. Vi var inde i en bolig, som ikke var særlig stor. Dengang havde børnene ikke egne værelser, men alle sov i samme rum, hvor man også spiste o.a. Middelalderfolket var
meget renlige. Der blev vasket hænder inden spisning og der var endda opfundet en form for bruser, så man kunne skylle sæben af sig efter afvaskning.
Efter endt rundvisning, skulle vi se bliderne blive
affyret og da vi var en større gruppe, blev vi kaldt for ”Byens borgere” og måtte hjælpe med at trække i et at langt tov, der havde indflydelse på affyringen. Vi fik meget strenge instrukser af en
”kommandersergent” om, hvordan vi skulle forholde os og hvis man ikke efterkom ordrerne, stod man til en større skideballe. Efter en rum tid, hvor ansatte havde drejet hamsterhjulene rundt først den ene vej og så den anden vej,  kunne bliderne endelig
affyres. Alle forberedelserne tog ca. et kvarter. Der kom store sten i slyngerne og de blev skudt mange meter ud i vandet.
Nu var vi efterhånden godt sultne og heldigvis have J.-P. Bestilt middalalderfrokost og øl til os i Gæstgiveriet ”Den Gyldne Svane”. Vi kom ind i nogle rigtig hyggelige lokaler, hvor der var dækket fint op til os i det ene.

Frokosten var anrettet i nogle træskåle og middelaldermaden var pænt anrettet heri.
Ridder Svanes fad bestod af følgende:
Koldrøget laks med peberrod, kogt røget flæsk og skinke, skåret pølse, postej af svinekød og hønsepaté tilsmagt med  safran, ingefær og spidskommen. På bordet til fællesbrug stod der ærtepuré, honningsennep, kærnemælksost, hjemmebagt brød og smør. Det hele smagte overraskende dejligt. Hertil fik vi serveret øl eller saft lavet af hyldeblomster. Da gaflen endnu ikke var opfundet, spiste vi med en kniv og en træske.
Det var ikke nemt i starten, men vi vænnede os hurtigt til det.
Da alle havde spist sig godt og måske for godt mætte, det hører sig jo til, gik vi til ridderturneringen. Det var den samme herre, som ved bliderne, der styrede dette. Der var to ædle riddere til hest, der skulle ramme forskellige ting med deres lanser og til sidst, efter at have iført sig kyrasser skulle de ramme hinanden. Det resulterede i, at lanserne ofte knækkede. Vi fik at vide fra starten, at vi skulle vælge vores favorit af de to riddere og komme med opmuntrende tilråb til ham og buhe af den anden. Det
blev der også gjort.
Da turneringen var færdig åbnedes der for bueskydningen og vi var en del der skulle over at prøve. Det klarede vi med mere eller mindre held, men det var morsomt uanset om man ramte noget eller ej. Nu havde vi været i centret i fem timer og gik mod bilerne for at køre til Bandholm hotel. Dejligt hotel i en rolig gade og ligger næsten ud til Smålands farvandet og en marina. Pæne rene værelser med alt hvad man kan få brug for til personlig hygiejne. Selv et skohorn var der. Her fik vi serveret dejlig aftensmad de to aftner vi spiste på hotellet.  Morgenbuffeten havde et stort udvalg af lækre sager,
der var endda tre slags bitter og champagne, der ikke var champagne, men dog kom fra Frankrig. Vi havde en fødselar med og bestyrelsen ville fejre ham ved at give en morgenbitter, men det gav hotellet så.


Dag 2 29.08
Vi mødtes kl. 9.30 ved bussen der skulle køre os rundt til tre forskellige steder.
I Maribo domkirke og gik vi ind igennem Syndsforladelsens porte og mødte kirketjener Niels der skulle vise os kirken.
Det var oprindeligt et birgittinsk kloster idet der var et munkekloster syd for kirken med plads til 25 munke, hvoraf 13 skulle præster og et nonnekloster nord for kirken med plads til 60 nonner. Byggeriet kom i gang 1412 og efter datidens størrelser på huse, var det en enorm bygning. Det menes at kirken blev færdig omkring 1470. Da vi havde fået en grundig gennemgang af kirkens historik, gik vi ind i landemodesalen, som stadig benyttes en gang om året, når gejstlige holder kirkemøder. Herinde var bla. altertavler fra gammel tid, kirkesølvet der var stillet i dirkefri boks, et gammelt skuffedarium med præsternes ornater. Bibler fra hhv. Christian IIIs og Frederik IIs tid. Kirketjeneren bladrede forsigtigt i dem med bomuldshandsker på. Han havde glædet sig til at vise os dem, da han erfarede, at vi er fra den grafiske branche. Inden vi forlod kirken, så vi Leonoras gravsten, hvor der stod friske blomster. Kirken blev domkirke i 1803. Der var intet tilbage af klostrene, da de forfaldt i 1600 tallet og murstenene blev fjernet af sognebørnene og brugt til deres private byggerier.
På kirkegården var vi et smut henne og se Kaj Munks forældres gravsted.
Herfra kørte vi til Fuglsang museum, hvor vi fik dejligt smørrebrød og rundvisning af museumsinspektøren. Hun fortalte primært om det antropocæne landskab også kaldet det menneskeskabte landskab. Dette er en udstilling med focus på jorden, der dengang var et naturelement man ikke beskæftigede sig særlig meget med. Der var bla. malerier fra Møns Klint, som P.C. Skovgaard og geologen Christopher Puggaard var meget interesserede i. Her ser man de forskellige lag i klinten meget tydeligt. Dette besøg sluttede vi af med kaffe og kage. Godt mætte igen, kørte vi til Dodekalitten. 
Ordet er græsk og betyder 12-sten. Disse er 7-9 meter høje stenstøtter udhugget i granit. De er dog ikke alle færdige endnu, men 3 ansigter er færdige. Den 30. september kl. 15.00, bliver to nye ansigter og to rå stenstøtter stillet op under stor festivitas. Under de fire sten man kan sidde på, er der  højttalere hvorfra der kommer elektronisk musik. Dette skulle underbygge stemningen. Uvilkårligt kom man til at tænke på Stonehenge i England.
Trædodekalitten er lånt fra en skovbørnehave.
Efter at have hørt på guiden og nydt det skønne landskab og stenene, kørte vi tilbage til hotellet, så vi kunne hvile os lidt inden aftens maden og dagens indtryk kunne sætte sig.
Middagen bestod igen af en dejlig to-retters menu.

3. dag 30.08.
Kl. 9.30 forlod vi hotellet for at køre hjem, men forinden skulle turen rundes af med et besøg i Krokodille zoo i Eskilstrup. Her havde vi en omviser, der var en sand nørd hvad angik krybdyr. Her er flere forskellige arter indenfor krokodilleslægten og han førte os rundt og fortalte en masse spændende ting om dyrene. Foruden ”dillerne” var der bla. nogle små nuttede aber og slanger der var som silke at røre ved. Mange småfugle fløj rundt over vores hoveder. Det var som at komme ind i et tropisk klima, så kameralinser og briller duggede, men det var kun en overgang. Efter at have set nogle af krokodillerne blive fodret, var det hele pludselig slut og vi kørte hjem hver især.
Det var tre virkelig dejlige dage med masser af nye oplevelser og herligt samvær med medlemmer og ledsagere.

LL