Sommertur til sporvejsmuseet 27. august
Vi mødtes i regnvejr på parkeringspladsen, som var åbnet fordi vi
skulle komme. Her blev vi hentet af en af omviserne og gik op til
sporvognen som hentede os.
For at holde den nødvendige afstand, på grund af Covid 19, kom der to
vogne, som kørte os en rundtur, hvor guiderne begyndte at øse ud af deres
enorme viden. Vores guide kaldte sig selv for en nørd og det var han også,
på den gode måde. Det var helt fantastisk hvad han havde af viden
omkring både busser og sporvogne.
Vi stoppede ved en alle stoppesteder og der blev ringet og bimlet, som tegn
til igangsættelse og advarsel når vi passerede sidevejene. På turen fik vi
lidt at vide om hvert enkelt sted. Vi kørte helt til vende pladsen, hvor der i
sæsonen står en sporvogn der er indrettet som et lille cafeteria. Efter vi var
kommet tilbage til museet, gik vi ind i sporvogns-remisen, hvor vi fik
meget at vide om de enkelte vogne der er udstillet. Der var rigtig mange
gamle vogne endda én i to etager og vogne helt op til de sidste
Düsseldorfer, hvor vi sagde farvel til den sidste, linje 5, som stoppede i april
1972.
Da vi havde set og hørt om sporvognene skiftede vi med det andet hold og
gik ind til busserne. Her var også utroligt mange. Bla. en gammel bus fra
Frankrig, som franskmændene er misundelige på fordi de ikke har en
tilsvarende. En hesteomnibus og naturlig vis mange andre og ligesom med
sporvognene, var der busser op til vor tid. Det nyeste var letbanen, som vi
også hørte historikken om. Efter et par timer sluttede rundvisningen med
en tur in i værkstedet, hvor der var køretøjer under restaurering. Efter
omvisningen kørte vi med sporvogn tilbage til parkeringspladsen.
Det skal
lige nævnes, at den sporvogn vi kørte fra p. Pladsen og ind på selve museumsområdet med, larmede utroligt meget, hvorimod den sporvogn,
som ”mit” hold fik en ekstra tur med, var mere lyddæmpet. Guiden
fortalte, at det var pga. det nye bogie understel.
Det var en fantastisk omvisning vi havde og alle der hjælper til er frivillige
og gør et kæmpe arbejde for at holde liv i museet.
Fra museet kørte vi (dog ikke i sporvogn) til restaurant Kudskehuset hvor
vi spiste frokost, der bestod af en platte med marineret sild, frikadelle med
remoulade, hønsesalat med syltet agurk, leverpostej med rødbede og
brieost.
Dette arrangement var det første i klubregi efter Danmark blev lukket ned
og det var dejligt at se medlemmer og ledsager igen.
LL