Sporvejsmuseet

Sommertur til sporvejsmuseet 27. august

Vi mødtes i regnvejr på parkeringspladsen, som var åbnet fordi vi skulle komme. Her blev vi hentet af en af omviserne og gik op til sporvognen som hentede os. For at holde den nødvendige afstand, på grund af Covid 19, kom der to vogne, som kørte os en rundtur, hvor guiderne begyndte at øse ud af deres enorme viden. Vores guide kaldte sig selv for en nørd og det var han også, på den gode måde. Det var helt fantastisk hvad han havde af viden omkring både busser og sporvogne. Vi stoppede ved alle stoppesteder og der blev ringet og bimlet, som tegn til igangsættelse og advarsel når vi passerede sidevejene. På turen fik vi lidt at vide om hvert enkelt sted. Vi kørte helt til vende pladsen, hvor der i sæsonen står en sporvogn der er indrettet som et lille cafeteria. Efter vi var kommet tilbage til museet, gik vi ind i sporvogns-remisen, hvor vi fik meget at vide om de enkelte vogne der er udstillet. Der var rigtig mange gamle vogne endda én i to etager og vogne helt op til de sidste Düsseldorfer, hvor vi sagde farvel til den sidste, linje 5, som stoppede i april 1972.

Da vi havde set og hørt om sporvognene skiftede vi med det andet hold og gik ind til busserne. Her var også utroligt mange. Bla. en gammel bus fra Frankrig, som franskmændene er misundelige på fordi de ikke har en tilsvarende. En hesteomnibus og naturlig vis mange andre og ligesom med sporvognene, var der busser op til vor tid. Det nyeste var letbanen, som vi også hørte historikken om. Efter et par timer sluttede rundvisningen med en tur in i værkstedet, hvor der var køretøjer under restaurering. Efter omvisningen kørte vi med sporvogn tilbage til parkeringspladsen.

Det skal lige nævnes, at den sporvogn vi kørte fra p. Pladsen og ind på selve museumsområdet med, larmede utroligt meget, hvorimod den sporvogn, som ”mit” hold fik en ekstra tur med, var mere lyddæmpet. Guiden fortalte, at det var pga. det nye bogie understel.

Det var en fantastisk omvisning vi havde og alle der hjælper til er frivillige og gør et kæmpe arbejde for at holde liv i museet. Fra museet kørte vi (dog ikke i sporvogn) til restaurant Kudskehuset hvor vi spiste frokost, der bestod af en platte med marineret sild, frikadelle med remoulade, hønsesalat med syltet agurk, leverpostej med rødbede og brieost. Dette arrangement var det første i klubregi efter Danmark blev lukket ned og det var dejligt at se medlemmer og ledsager igen.