Det nye Skuespilhus

Vi samles i foyeren

 

Magi, mystik og mørke


det var hvad 81 Grafisk Old-Timere med ledsagere oplevede den 20. november 2008, da vi var i Det nye Skuespilhus på Kvæsthusbroen.

Vi blev delt op i tre grupper og ført rundt i huset af tre meget entusiastiske rundvisere. Den gruppe jeg var i, havde en guide, der talte med både arme og ben og hele kroppen, så vi fik en meget levende beskrivelse af alt, hvad hun fortalte om og det var meget, for hun var godt hjemme i stoffet.
Vi fik set det meste, lige fra den flotte, men mørke foyer, med udsigt over vandet og havnefronten, til "kommandobroen" oppe på tredje sal, hvor der bl.a. er systuer og ledelsens kontorer. Vi var på bagscenen, hvor de forskellige kulisser bliver opbevaret. Scenen er indrettet så praktisk, at der er direkte adgang til alle tre scener. Her mangler betonvæggene dog stadig maling, men for ikke at sprænge budgettet på kr. 900 mio. ville man vente med dét. Mest af alt ønsker de sig en drejescene, men for at det ikke skal gå som med Operaen venter man også med det til pengene kan findes engang. Vi var også på Lillescene, Storescene og Portscenen.
Hele bygningen er meget mørk både indvendig og udvendig. Det er fordi den skal virke mystisk, da der foregår mange mystiske ting på et teater og selv om det er et nyt teater spøger det. Man mener det er Johanne Louise Heibergs mare, der er flyttet med fra det gamle teater, for pludselig en morgen stod hendes buste her og ingen ville vedkende, at have flyttet den. Måske har hun fået en bedre plads her, end hun havde på den gamle scene, og i mange år ønskede hun jo også et nyt teater.
Efterfølgende gik vi i restaurant "Ofelia", der har til huse i foyeren og flot så det ud, med de mange  veldækkede borde og den skønne udsigt over vandet.

Vi fik en lækker trerettersmenu, hvor hovedretten var usædvanlig, men spændende. Den bestod af grillstegte svinekæber med perlebyg o.a. Kødet var meget smagfuldt og så mørt, at det kunne tygges med øjenvipperne. Da vi havde spist os mætte og drukket den dejlige rødvin, rundede vi det hele af, med at gå ind i testersalen og overvære  sang-og-musikstykket "Miraklet", hvor vi kom helt "ind under huden" på en stakkels tolvårs dreng, (dog spillet af en voksen)der havde mange problemer med sin præ-pupertet. Først skulle han gå så gruelig meget igennem omkring sin krops udvikling, sin enlige mor og den pige han var forelsket i, men som var forelsket i hans bedste ven. Men så skete miraklet! Det var dog ikke kun af det gode, men til sidst fik han "fod" på det hele og alle levede lykkeligt til deres dages ende.
Igen en rigtig dejlig dag, sammen med en masse herlige medlemmer og deres ledsagere.

Lonnie