Motion for de små grå

Den store quizaften 09.11.-22

Igen i år havde Flemming skruet 8 x10 spørgsmål sammen. Inden spørgsmålene kom frem, skulle vi lige spise os igennem Finn Hurtigkarls dejlige mortensaftens menu, der bestod af (sædvanen tro) andelår og andebryst med brune og hvide kartofler, sovs og rødkål. Desserten var en lækker æblekage efterfulgt af kaffe og chokolade.

Herefter gik quizzen i gang. Det var ret svære spørgsmål, så de små grå blev virkelig sat på prøve. Der blev tænkt, diskuteret og skåret tænder. Den sidste kategori bestod i at der skulle findes navne på danske byer, som Flemming havde lavet nogle meget skøre og kryptiske "koder" til.

Der var to flasker rødvin til hver på vinderholdet og en flaske til hver på hold to.

Igen havde vi en sjov og hyggelig aften med oldtimerne og ledsagerne.

Og så lige en tak til Jes fordi han overtog fotograferingen.

Ref: Lonnie Laursen