Dragørfortet

Den 16. september var medlemmer og ledsagere til
frokost og omvisning på Dragør Fort

Kl. 12 blev porten lukket op og Torben, der ejer det hele, stod og bød os velkommen.
Vi gik gennem en meget interessant gang ind til en hyggelig restaurant hvor René bød os velkommen.
Her var dækket fint op med lækre platter, der bestod af marineret sild, laks, roastbeef, æg med rejer og brieost med vandmelon.
Da vi næsten havde spist hvad der var her, kom der lune fiskefileter og mørbradbøffer med en dejlig champignonsauce på bordene. Til dette var der rug-og franskbrød.
Det var overdådigt og virkelig dejligt.
Da vi havde fyldt vores maver, kom Torben ind igen og fortalte om fortet, som han havde købt i 2003, eller deromkring.
Han ejer hele området der hører til fortet og har omdannet det til hotel og restauration.
Da han havde fortalt hvad der var at sige om det mens vi var i restauranten, gik vi udendørs, hvor han fortalte mere og så marcherede vi ind i den modsatte ende af huset, for vi skulle hele bygningen igennem.
Imens Torben fortalte kom han også med nogle morsomme anekdoter og hans humor fejlede bestemt ikke noget, så stemningen var høj.
Vi fik de renoverede hotelværelser at se og de så indbydende ud. Der var dobbeltværelser og endda et med himmelseng, hvis man er til lidt romantik. Der var også et familieværelse med plads til flere.
I disse rum havde de værnepligtige boet, bare med flere personer, ja helt op til 32, i et værelse. Den fælles flere meter lange vaskekumme var der endnu, men dengang var der kun varmt vand i fire timer.
  Det var bare med at skynde sig hvis man skulle nå at vaske sig inden vandet blev koldt.
Vi fik meget mere at vide om tiden dengang da det virkede som fort, men læs selv . Klik på 
Dragørfortet
Efter endt rundtur returnerede vi til restauranten til kaffebord og æbletærte med creme.
Vi var efterhånden godt mætte og da vi havde et pragtfuldt vejr, skulle vi da lige ud og kigge på omegnen, hvor vi kunne se helt til Øresundsbroen og Sverige.
Det hele var virkelig godt arrangeret og vi havde igen nogle dejlige timer med de gode GOT folk.

LL