Frederiksborg Slot og Gobeliner

frederiksborg01

Besøg i de tidligere kongelige gemakker den 26. august 2026

Sensommer med høj sol og varmt vejr var det perfekte vilkår for en god dag for 22 medlemmer til en guidet tur på det smukke Frederiksborg Slot i Hillerød.
Anledningen var primært den store udstilling, GOBELIN - I TRÅD MED TIDEN, men selv uden den, er slottet altid garant for ‘en på opleveren’ !

Riddersalen var udsmykket med kæmpestore gobeliner, og de monumentale vævede motiver bærer på en usædvanlig historie: Omkring 50 til 60 kvindelige vævere arbejdede næsten 30 år før værkerne, som havde nogle af Danmarks mest fremsynede kvindelige entreprenører til at lede værket, endelig kunne præsenteres i 1928. Historiske motiver, kvindesag og nytænkende kunsthåndværk blev udfoldet og ikke mindst forklaret af vores fremragende guide Christian, som
med en sjælden medlevende fortælleevne (for)førte os gennem slottets næsten 500 års historie.

Fortællingen blev visualiseret med ikke kun gobelinerne, men også med fremvisning af øvrige pragtrum på slottet !

Godt fyldt op i hovedet efter knapt 2 timers tour de force af små 500 års historie var det maven, der skulle fyldes op med spareribs og softice !

Smukke brosten og voldgrave blev forceret, og anstrengelserne blev ovenud belønnet med et velsmagende og rigeligt måltid på Rib House og med malerisk udsigt til Frederiksborg Slot som ekstra krydderi på en god dag !

Referant: Henrik Bendix