Omvisning på Willumsens Museum
Tirsdag
den 15. maj mødtes 42 medlemmer og ledsagere i det skønneste sommervejr uden
for Willumsens Museum i Frederikssund og vi nød solen mens vi ventede på vores
to omvisere, og Oldtimerne kommer altid i god tid.
Det
var lidt svært, at forlade udendørsområdet og gå indenfor, for der måtte kaldes
nogle gange, før vi kunne løsrive os, men indenfor ventede Dina og Nette der
skulle vise os rundt. Jeg var på Dinas hold og det er fantastik hvad disse
omvisere kan fortælle og huske. Vi fik næsten hele Willumsens livshistorie og
hans tanker om de billeder vi så. Desværre var hans skulpturer lånt ud til
andre museer, men han var en meget produktiv kunstner, så der var mange
malerier, skitser og et enormt stort relief, som betegner følsomhed og
klogskab. Det var virkelig imponerende og stort.
Dina
fortalte, at Willumsen ikke var den lysende optimist med det glade sind, men
alligevel var de fleste af de malerier vi så i lyse venlige farver.
Jens Ferdinand Willumsen var noget af en 1000 kunstner, idet
han var maler, grafiker, arkitekt, fotograf o.a. Han var en af pionererne bag
gennembruddet i moderne dansk kunst. Han boede i Paris 1890-1894 og blev præget
af den franske symbolisme. Her mødte han bla. Paul Gauguin. Willumsen har også
boet i Spanien og blev her inspireret af El Greco.
Efter en times tid var omvisningerne færdige og vi var ved at
være godt sultne og især tørstige, så vi gik til bilerne og kørte til
restaurant Toldboden, der ligger tæt på Roskilde fjord. Da vi var så mange fik
vi 1. salen for os selv og her kunne vi se ud på nogle sejlskibe og de har
altid en vis charme.
Vi fik serveret deres ”Toldbodfad” der består af 2 slags sild,
smørstegt rødspættefilet med hjemmelavet remoulade, æg med håndpillede rejer,
hønsesalat samt to slags ost, hertil smør, fedt og lækker hjemmebagt
rug - og franskbrød.
Jamen
jamen! Igen havde vi en dejlig dag med de gæve medlemmer og deres herlige
ledsagere.
LL