Musikmuseum

  

Denne gang gik turen til det interessante musikmuseum, der er flyttet ind i det gamle radiohus på Rosenørnsalle med efterfølgende spisning i restaurant ”Overfor”, den tidligere ”Lytterkroen”

Vi mødtes i foyeren allerede kl. 10.30 og her blev vi hentet af vores guide, der viste os rund i 1½ times tid, mens han øste ud af sin enorme viden om instrumenterne.

Hvor de kom fra, hvem der havde bygget dem og endda også hvem der havde spillet på nogle af dem og hvilket årstal de var bygget i.

Der var mange forskellige typer af instrumenter helt fra ældgammel tid og op til nu. Nogle af de ældste var nok bronzelurerne og instrumenter, der blev brugt af datidens spillemænd. Der var nogle lange spøjse træblæsere, der var fagottens forgænger og men vi kunne følge udviklingen af instrumenterne igennem flere århundrede, hørte vi musikken fra de pågældende instrumenter, hvilket var meget interessant. Der var en del pudsige sager, f.eks. en violin der var bygget på en træsko, den blev kaldt for en fattigmandviolin. Et klaver der kaldtes ”den liggende giraf” Verden første juke box fra 1700 tallet, kinoorglet, som bl.a. Mogens kilde underholdt os med i Palladium.

I et lydisoleret rum, kunne man spille på klaver, elektroniske trommer, harpe o.a.

Det skulle selvfølgelig afprøves med Flemming på klaver, J.-P. på trommer Margit på harpe og Annie på rør.

Efter endt omvisning, gik vi til restauranten, hvor vi fik serveret nogle meget lækre og store ribeye steak med pommes frites og hjemmelavet bearnaisesauce. Steaken var mør og saftig og smagte pragtfuldt. Vi sluttede af med kaffe og havde igen haft en dejlig dag sammen med Oldtimerne og deres ledsagere.

LL