Absalons borg

Det første Christiansborg slot

G.O.T. gik under jorden ...

Grafisk Old-Timer, klub for grafiske seniorer, samlede i midten af september godt 50 personer foran Christiansborg Slot, hvorefter man gik gennem Kongeporten for at komme ned under jorden og se ruinerne af de mange borge og slotte, der gennem tiderne er bygget oven på hinanden her og som nu ligger fuldt tilgængelig under det nuværende Christiansborg Slot og pladsen omkring.

Det var en overraskende stor oplevelse at se og følge det historiske forløb og ikke mindst den måde, hvorpå det hele er sat op. Biskop Absalon startede det hele i 1167 med at bygge en borg for at holde sørø­vere fra Hansestæderne i ave. Havn - som København hed dengang, var rig og var stedet, hvor man fiskede sild i tonsvis, de kunne faktisk tages op med fingrene, så mange og tæt svømmede de rundt i Øresund. Borgen blev dog erobret af lybækkerne ca. 200 år senere og revet ned.

Herefter byggede man København Slot, som senere blev udbygget med Blåtårn, så det lignede slotte i andre dele af Europa og blev kongernes vigtigste bolig. København var nu også den største og vigtigste by i Danmark. Det var dog ikke godt nok, det var gammeldags og uden komfort, så det blev revet ned og man opførte i 1732 et nyt flot arkitektonisk Christiansborg Slot. Dette brændte desværre ned til grunden og man opførte i 1907, det slot vi kender i dag.
  
Efter 5 kvarters rundvisning under jorden med rigtig gode guider,
spadserede vi over til "Kanalcaféen" , hvor der ventede os en lækker frokost.

Tom Hilfling