Den blå Planet

Fisk i store stimer.

 

22. januar var Grafisk Old-Timer på året første arrange-ment. Vi var 54 personer på rundvisning i Den Blå Planet med efterfølgende frokost på restaurant Kastrup Strandpark. 

Som sædvanlig mødtes vi i god tid, så vi var samlet og klar når guiderne kom. Vi fik udleveret øresnegle, som var stillet ind på guidens frekvens. Hun kunne så stille og roligt fortælle i sin mikrofon og vi kunne alle høre hende, selvom der var meget udenomsstøj.  

Vi blev trukket godt rundt omkring til forskellige fisk og guiden øste af sin store viden på en kompetent og morsom måde. Vi startede med silden, så blæksprutten som vi  næsten fik en hel afhandling om, bl.a. om deres sexliv, som ikke er helt ufarligt. Hannen dør typisk få mdr. efter parringen og hunnen dør kort efter æggene er klækkede. Dragefisken der gør sine fjender opmærksom på at blive husket som farlig, ved at sprede sine smukke og anderledes, nærmest vingelignende finner ud, så den syner stor og intimiderende. Det menes, at den bruger dette trick, for at kompensere for sin dovenskab og manglende hurtighed og adræthed. Andre fisk faldt i ét med deres skjulested, så de var umulige at få øje på og fór så frem mod deres intetanende bytte for at få stillet deres sult. Nedenunder var de  store metaltanke, som de nye fisk bliver opbevaret i, indtil de kan blive sluppet løs i akvarierne. Her  var også de store hvide beholdere med sand i, hvor vandet bliver filtreret, så det altid er krystalklart. I den enorme oceantank med 4 mio. liter vand svømmer hammerhajer, store muræner, rokker o.a.. Vi var i den hede og klamme regnskov, hvor anakondaen, som bliver fodret med tre rotter om ugen og piratfiskene bor, men her kan man også opleve at en fugl eller sommerfugl strejfer ens hår, når de flyver tæt forbi en.  

I et voldsomt stormvejr spadserede vi de 200-300 meter over til restauranten, hvor vi skulle indtage vores frokost der bestod af:

Pandestegt rødspættefilet med pickles, varmrøget laks med urtecreme, rejer med mayonnaise, hjemmelavet leverpostej med bacon og til slut brieost med vindruer og en lækker oliventapenade.

Igen en dejlig dag med Oldtimerne og deres ledsagere.

LL